tilbage-til-naturen-top

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Webbanner final

Valhalla er en af de mest populære tegneserier nogensinde i Danmark. I 2019 er det 40 år siden, at det første album udkom. Og Thor og Loke og de andre nordiske guder fik en plads i bevidstheden hos en hel generation af børn og unge.

Udstillingen om Valhalla viser nogle af Peter Madsens bedste originaltegninger og skitser til serien. De tegninger, der udgør grundlaget for den aktuelle Valhalla spillefilm, som får premiere 10. oktober.

Samtidig giver udstillingen svar på, hvad der har gjort Valhalla til en succes af denne kaliber. Hvordan tegner Peter Madsen, forfatter Henning Kure og holdet bag serien lykkedes med at skabe moderne underholdning ud af gamle myter.

Hør blandt andet kunstnerne selv samt Jakob Stegelmann og vikingekspert Jeanette Varberg fortælle i små, korte film. Og få indblik i, hvordan et stort tegneteknisk talent kombineret med humor, højspændt drama og mytologisk mystik banede vejen for Valhallas popularitet.

For børn er der også særlige oplevelser gemt mellem udstillingens enorme tegneserie-sider. Ligesom tordenguden Thor kan I prøve kræfter med at løfte Udgårdslokes magiske kat. I kan lege Tjalfe og gå på slap line i et tredimensionelt slapstick-univers. Og så kan I tage Hugins og Mugins test og finde ud af, hvilken nordisk gud I ligner mest. Især velegnet til børn i alderen 8-12 år.