tilbage-til-naturen-top

Forside > Besøg Museet > Kalender > Detaljer - LIVE på Biblioteket

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Kalender

LIVE på Biblioteket

tirsdag d. 9. maj 2017  kl. 17.00 - kl. 18.15

live bib logo

Frederiksbergmuseerne og Biblioteket Frederiksberg arrangerer i fællesskab en række korte foredrag, hvor du to gange om året kan få et kig bag kulisserne på museernes aktuelle og kommende udstillinger og møde nogle af personerne bag.

Arrangementet foregår i Tidsskriftlæsesalen på Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3.
Der er fri entre uden billet.

Kom og få en ekstra dimension til museumsoplevelsen - enten før eller efter du går på opdagelse på Frederiksbergmuseerne.

Forårets udgave af 'Frederiksbergmuseerne LIVE på biblioteket' byder på 3 indlæg:

Hvem har bukserne på? - mød den nye museusminspektør ved Revymuseet, Rikke Rottensten, og hør bl.a. om årets udstilling 'Hvem har bukserne på? Når mænd spiller kvinder, og kvinder spiller mænd' om crossdressing på scenen.

Flemming Quist Møller - mød udstillingsteamet bag Storm P. Museets nyåbnede udstilling med tegneren, musikeren, forfatteren og filmmanden Flemming Quist Møllers farverige, eventyrlige og storslåede universer. Anført af museumsinspektør Nikolaj Brandt fortæller teamet om samarbejdet med kunstneren og tankerne bag udstillingen.

Kamma Rahbeks romantiske have - vi sætter spot på Bakkehusets relancering med: nyanlagt romantisk have efter Kamma Rahbeks havesyn, nyopført orangeri med café samt den nyåbnede særudstillingfløj. Museumsinspektør Gertrud With og projektleder Sidsel Galatius fortæller om relanceringen, anlægsarbejdet og planerne for byens nye åndehul, mødested og oplevelsesoase.