undervisning top

Forside > Besøg Museet > Undervisning

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Undervisning

undervisningStorm P. Museet tilbyder en række temaomvisninger og undervisnings-
forløb for folkeskolen.
Læs mere om bestilling af besøg/- omvisning og praktiske forhold nedenfor.
Læs mere om tilbud til:
Indskolingen
Mellemtrinnet
Udskolingen

Storm P.s store alsidighed indbyder til tværfagligt arbejde: Dansk, religion, historie, samfundsfag, natur og teknik og ikke mindst billedkunst. Vi tilpasser gerne besøget, så det passer til en emneuge, et tværfagligt emne eller en konkret undervisningssammenhæng. Og vi tilrettelægger selvfølgelig besøget, så det passer til klassetrinet. Vi lægger vægt på, at et undervisningsbesøg på Storm P. Museet bliver en sjov og indholdsrig oplevelse!

Hvordan bestiller jeg et undervisningsbesøg på museet?
Omvisninger og undervisningsforløb skal bestilles på forhånd, gerne i god tid. Du bestiller ved at sende en email til info@stormp.dk. Husk venligst at oplyse skole, klassetrin, antal elever og lærere, navn, kontakttlf.nr., tema for besøget og gerne undervisningssammenhæng. Du kan også ringe og spørge nærmere til ledige tider og muligheder på tlf. 38 86 05 00 (tirsdag-fredag kl. 10-16).

Hvor lang tid varer et omvisning og hvornår kan vi komme ind?
Omvisninger: Vi sætter sædvanligvis 60-90 minutter af til besøget, afhængigt af klassetrin, emne, workshop eller ej, ønske om tid på egen hånd mv. Læs mere under de enkelte temaomvisninger.
Undervisningsforløb: Disse varierer i længde. Læs mere under de enkelte beskrivelser.
Museet åbner kl. 10, men det kan ind imellem efter særlig aftale lade sig gøre at komme allerede kl. 9.

Hvad koster et besøg?
Børn under 18 år har gratis adgang til museet, og vi giver også fri entré til de medfølgende lærere. Besøg på egen hånd er således gratis. Omvisninger koster 500 kr., evt. med tillæg hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb, der kræver særskilt forberedelse.

Kan vi besøge museet på egen hånd?
Du kan sagtens tage din klasse med på et besøg på egen hånd. Det oplever vi især stor interesse for i forbindelse med vores skiftende særudstillinger, hvor vi tilstræber at tilbyde et aktivitetsforløb med små digitale eller kreative opgaver, der passer til den aktuelle udstilling. VIGTIGT! Det anbefales at bestille tid til et besøg på egen hånd enten på info@stormp.dk eller på telefon 38 86 05 00 (tirsdag-fredag kl. 10-16). Da vi er et lille museum, er der typisk kun plads til én klasse ad gangen. Med mindre andet er aftalt sætter vi 60-75 min. af til jeres besøg.

boern-og-unge

Museumshaven

Skoleklasser, institutioner og og grupper kan efter aftale få adgang til den lille have bag museet, hvor der mellem lysthus, blomster og fine træer findes borde og bænke, hvor man kan nyde solen og spise sin madpakke.

have