Forside > Humor & satire > Danske udgivelser > Ugebladet Skipper Skræk

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

orange_dotHumor & satire

Print

Ugebladet Skipper Skræk

Af Anders Hjorth-Jørgensen

22. november 1938 - 26. marts 1963

I november 1998 er det 60 år siden, Danmark blev beriget med sit første ugentlige tegneseriehæfte. Anders Hjorth-Jørgensen har rodet i sin erindring og i Tegneseriemuseets arkiver for at markere begivenheden:

I min barndoms stationsby, Jyderup, tog man ikke toget fra banegården. Det afgik fra "stationen".
Gik man ind ad døren til dennes forhal, fandt man billetsalg og rejsegodsindlevering foran sig.
På højre hånd lå paradis: jernbanekiosken!

skipper skrk1
I 1990 havde billetsalget på
Jyderup station fået ny facade,
men ventesalens bænke og
kioskens placering havde ikke
ændret sig siden 1950'erne.
Først i 1998 blev kiosken nedlagt.

Det hed den - misvisende - for den var frigjort fra DSB og udlejet til byens isenkræmmer, der havde ansat min moster som ekspedient i kiosken. Derfor var jeg ikke henvist til at vende mine 25-ører ved kiosklugen og pege på lige præcis det tegneseriehæfte, jeg ønskede at købe. Jeg havde adgang til kioskens lille baglokale og dermed til alle ugens og månedens nyeste hæfter - og mulighed for at foretage mine tegneseriekøb efter et kvalificeret valg.

Jeg protesterede aldrig, når mine forældre efterlod mig i kiosken, mens de overstod andre ærinder i byen. Tiden var 1954-56, så jeg læste Anders And & Co., Wild West, Texas, Illustrerede Klassikere, Fantom- hæfter, Kong Kylie og Skipper Skræk - samt alle de amerikanske hæfter, som blev importeret til de danske bladkiosker dengang. Eller rettere, jeg kiggede, for jeg var endnu kun 8 år og derfor uden store læsekundskaber, da isenkræmmeren til min store fortrydelse afhændede kiosken, og min moster i stedet fik ansættelse i billetsalget overfor. Herefter måtte jeg ligesom alle andre vende mine 25-ører foran kiosklugen, hvor jeg kunne stå og kigge ind i mit tabte paradis.

Jeg var lykkeligt uvidende om, at dette paradis netop i disse år var fuld af slanger, med navne som bl.a. Kong Kylie og Skipper Skræk. De blev forfulgt af velmenende mennesker for at forhindre os uskyldige børn i at pleje omgang med dem og havne i dårligdom og fortabelse. Således skrev Tørk Haxthausen i 1955 i bogen Opdragelse til terror bl.a. om tegneserierne i ugebladet Skipper Skræk:
"Den første er Egene, en amatørmæssigt tegnet serie, omend blødere i linjer og farver end de amerikanske og præget af en tydelig bestræbelse for at gribe serieteknikken an på en mere personlig måde. Så følger Fantomet, ubetinget en af de mest stupide serier, der er skabt. Det ser ud til, at den nu fremkommer renset for de mest ubehagelige træk, men tegningernes primitivitet og handlingens mekaniske enfold gør serien ganske uegnet til underholdning for nogen aldersklasse. Det er næppe tilfældigt, at tegneren uden undtagelse fremstiller sine mandsfigurer med abnorme lavpandede kranier; sådan er idealet åbenbart...
... Rip Kirby er en dreven udført kriminal-serie uden påfaldende voldsomheder, men med grelle farver og udspekulerede "kameraindstillinger", som i sig selv indebærer kraftige antydninger af vold...
... Prins Valiant ... udmærker sig ved at være fuld af korrekte detaljer ... Tegningerne har ingenting med kunst at gøre og giver ikke den bedste opdragelse til senere kunstforståelse, men det sker alligevel, at der åbner sig perspektiver bagud i dem, muligheder for fri fantaseren, for frugtbare drømme...
... Bob og Frank er en kulørt eventyrer-serie, der altid har holdt sig nogenlunde indenfor rimelighedens grænser. Alligevel har man ment det er nødvendigt at radere i billederne i den sidste tid, som det fremgår af illustrationen...

skipper skrk2
Bob og Frank i Skipper Skræk nr. 13/1955.
De to første billedrammer får disse ord med på vejen af Haxthausen:
"Pladshensyn har gjort det nødvendigt at udelade det sidste billede i denne
række, hvor man ser helten stikke revolveren tilbage i hylstret ved bæltet,
og hvoraf det fremgår, at han oprindelig har haft den i hånden på de to første billeder
... man skimter sporene af retoucheringen. Ex. på dansk redigering af importerede serier."

... Den kære familie har for voksne noget mærkeligt charmerende ved sig. Tegningerne er vildt groteske, og handlingen indskrænker sig næsten altid til primitive gags, men der er lidt varme over figurerne, en snurrig form for menneskelighed. Hvad børn får ud af den, er svært at sige; de helt små skræmmer den sandsynligvis, og selv ret store børn har nok svært ved at forstå den."

Kong Kylie blev meget skarpere kritiseret af Haxthausen, som må have set det som en sejr, da dette ugeblad blev indstillet med nr. 40/1955. Til gengæld var Skipper Skræk ikke sådan at slå ud. Det overtog en del af Kong Kylies serier og fortsatte endnu 8 år - og derefter 14 år i anden indpakning.
Men alt det vidste en 6-7 årig intet om. Så jeg fortsatte med at kigge og modtage skadelig påvirkning. Specielt det ifølge Haxthausen knaldkulørte, brutale og voldelige Kong Kylie havde min interesse, p.gr.a. serier som Kresses Erik Vidfare og Matho Tonga, Toonders Panda, Spiegles Hopalong Cassidy, Hergés Tintin, Philipsens Rasmus Dyrepasser, Nicolles Robin Hood, Waughs Dickie Dare og Cranes Tom Cooper. For en dreng på min alder var der mindre oplevelse at hente i Skipper Skræk, men jeg kiggede da med undrende og begejstrede øjne på de overdådige, detail-, stemnings- og handlingsmættede billeder i Fosters Prins Valiant og Willy Nielsens Egene, på de enkle og spændingsfyldte billedforløb i Falk og McCoys Fantomet og Lyman Youngs Bob og Frank og på de grinagtige indfald i Chic Youngs Obersten og Hertuginden og Andersons Fiffig-Per.

Humoren i Sterretts Den kære familie, Russells Peter Vagabond, Murphys Kasper og Mussi, Robinsons Inge Merete og Saboly og Sims' Skipper Skræk var rettet mod et ældre publikum, som formodentlig også værdsatte de veltegnede og komplicerede intriger i Raymonds Rip Kirby og Cullen Murphys Ben Bolt.
Derfor brugte jeg flere lommepenge på Kong Kylie end på Skipper Skræk, men det afholder mig ikke fra i dag at få begejstringens lys i øjnene og nostalgiens sug i maven, når jeg gennembladrer de 25 årgange og deres efterfølger.

Skipper Skræk nr. 1 udkom den 22. november 1938, udgivet af forlaget Aller, som i sit andet ugeblad Familie-Journalen præsenterede det således:
"16 siders Spænding og Humør - et flot, moderne, farvestraalende Ugeblad, udelukkende med Billedserier. Foruden den fantastiske Skipper Skræk Serie er der Serier af Verdens populæreste Tegnere og Forfattere. Her er slet ikke Plads til at nævne dem alle - køb selv Bladet og se, hvilken Overdaadighed af Pragtfuld Underholdning for kun 20 Øre."
Bladet, som udkom i almindeligt ugebladsformat med mindelser om tegneserietillæg i amerikanske søndagsaviser, indeholdt fra starten Segars Skipper Skræk, Falk og Moores Fantomet, Youngs Oberst Potterby og Hertuginden, Robinsons Turtelduerne, Flanders King, Royal Mounted's bedste mand, Coles Æterens Vovehals: Gaston Drummond, Sullivan og Schmidts Radiopatrouille Nr.10, Godwins Connie, Sterrets Romeo og Julie, Crosbys Skippy, Kressys Præriens Sorte Maske, Russells Peter Vagabond, Murphys Larsen, Fosters Prins Valiant og Sterrets Den lille Engel.

Da det sluttede som Skipper Skræk med nr. 13/1963 var mange af disse serier skiftet ud, men Skipper Skræk, Fantomet, Prins Valiant, Turtelduerne/Inge Merete og Obersten og Hertuginden havde holdt skansen alle 25 år. Det samme havde Præriens Sorte Maske - dog med et par pauser på i alt 13 år.
Derefter indgik bladets serier i Ude og hjemme - fra 1970 som selvstændigt tillæg til dette ugeblad - og da tillægget ophørte i 1977 var der kun Skipper Skræk, Fantomet og Prins Valiant tilbage af de oprindelige serier fra nr.1/1938. Samtlige Fosters Prins Valiant-episoder blev publiceret samt begyndelsen af Cullen Murphys.

Fra første nummer af Skipper Skræk indtil nr.4/1945 udkom det en gang om ugen - fra 9. april 1940 upåvirket af den tyske besættelse af Danmark. Bladets indhold af amerikanske tegneserier - leveret via Sverige - havde ikke besættelsesmagtens bevågenhed. Til gengæld havde de danskernes, for den ugentlige oplagstal nåede i denne periode op på 175.000. Men Carl Allers Bladhus udgav andre ugeblade end Skipper Skræk og stod for en redaktionel linje, som vakte tyskernes mishag. Derfor blev bladhuset på Vigerslev Alle i Valby sprængt i luften af HIPO den 23. januar 1945, og Skipper Skræk måtte holde en ufrivillig pause i 119 dage. Den 29. maj udkom så nr. 5-22/1945 med en dansktegnet forside (af Holger Philipsen?), hvor den gæve skipper giver en HIPO-mand en på frakken midt i ruinerne af bladhuset.

I dette og de efterfølgende numre fremgår det, at flere af de oprindelige klicheer har været beskadigede, så danske tegnere har måttet "reparere" tegneserierne. I flere tilfælde aner man Holger Philipsens hånd.
Også Prins Valiant måtte underkastes en reparation. I nr.5-22 optræder planche 329 i Fosters iscenesættelse men med klodset dansk rentegning. Derefter indeholder de to næste numre Fosters umiskendelige "finish" på plancherne 330 og 331, men i de følgende nr.25-27 finder man tre Valiant-helsider, hvor historien simpelthen kører tomgang i dansk streg. Måske har man villet vente på klicheerne fra USA, for i nr.28 finder man igen Foster, hvis planche 332 fortsætter historien fra nr.24.

Efter befrielsen fortsatte Skipper Skræk sin ugentlige udgivelse - med en enkelt afbrydelse over 18 uger i 1947 - indtil nr.10/1953, hvor bladet ændrede ydre til normalt hæfteformat. Dette format blev bibeholdt indtil sidste nr. i 1963.

Hvad blev der af Egene?

Igennem sine næsten 40 år nåede Skipper Skræk i kortere eller længere perioder at publicere 61 forskellige tegneserier. Ud over de allerede nævnte tæller rækken andre mindeværdige serier som Caniffs Jim og piraterne, Tage Sahlins Tusind og en nat, Walsh og Afonskys Ming Foo, Walkers Basserne og Millers Barney Baxter. Serier, der har sat sig spor hos og huskes af flere generationer af danskere, som var børn, unge eller voksne fra 1938 til 1977.

En af bladets tegneserier har dog sat sig stærkere og mere afgørende spor end resten. Det drejer sig om Egene, tegnet af danskeren Willy Nielsen - startet i Skipper Skræk nr.7/1948 og sluttet i nr.20/1961.

skipper skrk8
Egene i Skipper Skræk nr. 17/1954


Egene sendte sine hovedpersoner Eg og Gry på en større rejse igennem oldtidens Europa i selskab med seriens brådne kar, Arg, og de to retskafne fæller Bue og Fro. Willy Nielsen var ikke blind for, at hvis en historie skal fastholde læserne, skal den give sig rigelig tid og rumme et pænt antal nervepirrende situationer. I 13 år holdt han sine læsere i konstant spænding i en sådan grad, at mange af dem her 37 år efter, at Eg og hans venner vendte tilbage til Danmark, stadig spørger: "Hvad blev der af Egene? Bliver den ikke snart genudgivet?" Men det bliver den næppe!

Efter Mogens Aller hed Skipper Skræks ansvarshavende redaktør i 1949 Jean Belvig. Han fortalte i 1971, hvor han sad på en retrætepost som arkivar i Allers bibliotek, at originaltegningerne til Egene ikke var i Allers besiddelse, og at Willy Nielsen hver uge selv indleverede de færdige helsider til redaktionen og fik sin betaling ved samme lejlighed. Anden berøring havde Allers forlag ikke med en af Danmarks betydeligste tegneseriefortællere gennem tiderne. Om han ved samme lejlighed fik de anvendte originalsider tilbage, melder historien intet om. Men senere, hvor jeg har haft kontakt med Willy Nielsens efterkommere, må jeg desværre konstatere, at de heller ikke er i familiens besiddelse.

Uden originaltegninger, ingen genudgivelse, for specielt seriens første episoder lader sig ikke reproducere direkte fra ugebladet. Dertil var efterkrigstidens papirkvalitet for dårlig. Bagsiderne skinner derfor igennem.
Flere andre af de serier, som i sin tid fik danskerne til at imødese det ugentlige Skipper Skræk med forventning, har eller har vi haft mulighed for at erhverve i danske eller amerikanske genoptryk. Bl.a. Fantomet, Barney Baxter, King, Skipper Skræk, Jim og piraterne og Prins Valiant. Andre af disse guldalderserier er i dag kun tilgængelige for de få danskere, der har gjort en indsats for at opbygge en komplet - og kostbar - samling af Skipper Skræks 25 årgange. Heriblandt finder man endnu ikke undertegnede, men Tegneseriemuseets samling af Skipper Skræk-hæfter er dog så rimeligt komplet, at man ved besøg på museet kan få en sammenhængende oplevelse af alle de serier, som optrådte i bladet, og som præsenteres på denne website.

skipper skrk3
Skipper Skræk nr. 3/1938

skipper skrk4
Skipper Skræk nr. 50/1944
har ligesom andre julenumre fra
1940'erne og 50'erne forside af
en dansker, som tegner under
pseudonymet "Gaston".

skipper skrk5
Skipper Skræk nr. 5-22/1945

skipper skrk6
Skipper Skræk nr. 46/1946

skipper skrk7
Skipper Skræk nr. 11/1953