Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

orange_dotHumor & satire

Print

Superman

Af Anders Hjorth-Jørgensen

Superman gjorde sin entre i Danmark i ugebladet Familie-Journalen nr.39/1940. Under navnet Supermand optrådte han heri med en side om ugen indtil nr. 1/1941, hvor han forsvandt efter pres fra den tyske besættelsesmagt. Superman var nemlig ikke den tyske propagandaminisister Joseph Goebbels yndlingslæsning.

På dansk dukkede Superman op igen i tegneserieugebladet Kong Kylie nr.1/1948, hvor han fortsatte indtil nr.34/1951. Den 15. november 1950 fik han sit eget hæfte, da Seriebladets forlag udgav Superman nr.1. Heri mødte man også serierne Batman og Røde Pil (Green Arrow), der ligesom andre superhelte fra det amerikanske forlag DC har fulgt Superman også i de danske udgivelser.

Seriebladets Superman lukkede i 1952 efter 26 numre. 1953-54 udgav Allers forlag i alt 16 numre af hæftet Superman. Derefter kunne Superman opleves i Interpresses hæfter Raketserier (1958) og Gigant (1964-71), indtil han i 1966 igen fik sit eget hæfte, udgivet af: Interpresse 1966-69 I.K./Williams 1969-78 Interpresse 1978-.

superman9 superman10 superman11
Billede tv.: Superklubben nr.1/1987.
Billede midtfor: Superman nr. 388/1993
Billede th.: Superman nr. 400/1994

Superman har enten været løbende nummereret eller nummereret indenfor den enkelte årgang. I 1992 foretog Interpresse en optælling af samtlige danske Superman-numre, og således blev januar-udgaven 1993 ikke nr. 66 - svarende til den løbende nummerering siden 1987 - men nr. 385. Derfor kunne man i 1994 fejre Superman-jubilæum i Danmark med udgivelsen af hæfte nr. 400.

SUPERMANS DØD

blev i foråret 1993 en mediebegivenhed på verdensplan - med store salgstal som resultat. I Danmark døde han i Superman nr. 388/1993. Siden er den usårlige helt - som man kunne forvente - vendt tilbage fra det hinsides. Og i en alder af 60 år giftede han sig så endelig med Lois Lane.

FILMINDUSTRIEN

har også flere gange haft bud efter Superman. Sidst var i 1970erne og -80erne, hvor Christopher Reeve legemliggjorde ham i fire biograffilm. På TV - også i Danmark - har man kunnet opleve ham i serierne Adventures of Superman, Superboy og Lois & Clark samt i Superman the Animated Series.

superman1
Udsnit af Supermand-episoden i Familie-Journalen nr. 48/1940.

superman4

superman5

superman6

superman7
Superman nr. 2/1966

superman12
Superman nr. 435/1998

superman14