Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

orange_dotHumor & satire

Print

Landet

Af Anders Hjorth-Jørgensen

Fra første nummer i 1940 indtil slutningen af 50'erne bragte ugebladet Landet en mængde tegneserier, som tydeligt rettede sig mod et børnepublikum. Men fra nr. 10/1941 var der en mærkbar redaktionel ændring at spore overfor tegneseriestoffet. På en fremtrædende plads i bladet, dvs. på side 12, kunne man læse første del af Blade af Danmarks historie, der fremstod som helside i farver. Teksten var af Harald H. Lund, tegningerne af Henry Thelander. Første side genfortalte i 8 billeder sagnet om Kong Skjold og blev de følgende uger fulgt op af Roar og Helge, Rolf Krake og andre heltesagn hentet fra Saxo. Men med kun en side til rådighed til hvert sagn blev tegneserien en fattig genfortælling af den gamle krønike, peppet op af Thelanders primitive, uskønne, men trods alt dynamiske billeder.
Når man læser indledningen til Kong Skjold, får man let den tanke, at redaktionen gennem denne billedserie ville opbygge den danske moral under tyskernes besættelse ved at minde om fortidens danske helte og deres bedrifter.

De gamle guder

Serien starter: "Danmark var engang i nød. Ufred prægede landet." I nr. 35/1941 blev Blade af Danmarks historie afløst af De gamle guder, som tog udgangspunkt i den nordiske mytologi. Igen var det Harald H. Lund, som stod for teksten, mens tegningerne blev udført af Henning Dahl-Mikkelsen - eller Mik, som han allerede da signerede sine serier. De gamle guder fik ligesom forgængeren tildelt en helside i farver, og den udnyttede Mik på bedste vis. Stilen var humoristisk karikeret, tegningerne var gennemarbejdede og præget af dynamisk perspektivvariation, persontegningen stereotyp men særdeles udtryksfuld og farverne harmoniske med hensyntagen til sammenhængen billederne imellem.

Vikinger

I Landet nr. 52/1942 blev De gamle guder afløst af Med Vagn Vovehals på viking. Endnu engang måtte den "glorværdige" vikingetid levere baggrunden for ugebladets episke serie, men selv om Sigfred Pedersen indførte historiske personer som bifigurer i serien, forholdt hans manuskript sig særdeles frit til Danmarkshistorien. Den drabelige og dramatiske historie var illustreret af Svend Hansen, som havde svært ved at give dramaet billedmæssigt udtryk, bl.a. fordi det stereotype figurgalleri var blottet for udtryk. Men hans farvevalg bandt da i det mindste billederne sammen. Da Alex Secher overtog tegnearbejdet med nr. 22/1943 ændrede det stort set ikke ved persontegningen. Derimod var han til en vis grad i stand til at tilføre serien spændingsfyldt dynamik billederne imellem, bl.a. ved at arbejde med modsætninger i farvevalget. I hvert fald så længe serien fortsatte som helside. For da den blev indskrænket til halvside i efteråret 1943, forsvandt dynamikken i tegningerne. Da serien nåede sin slutning, og Vagn endelig fik sin Ragna i afsnit 70 i nr. 17/1944, var Sechers arbejde på serien nærmest løse skitser. På trods af det stadigvæk effektfulde farvearbejde var helhedsindtrykket kedsommeligt.

landet7

Nr. 1/1953-11/1954

landet8

landet10

Nr. 11/1941                                                                       Nr. 10-34/1941
Tekst: Harald H. Lund                                                         Blade af Danmarks Historie
Tegning: Henry Thelander

landet11

landet9

landet12

Nr. 11/1943                                                                       Nr. 52/1942-17/1944
Tekst: Sigfred Pedersen                                                      Med Vagn Vovehals på viking
Tegning: Svend Hansen

landet1

Fra nr.1/1940 forblev Aage Lipperts tegneserie Gris Mathis med rimet tekst af Harald H. Lund en fast bestanddel af Landet i hele dets levetid.

landet2

Nr. 31/1941-51/1942
De gamle guder

landet3

Nr. 1/1943-40/1948
Familien Hansen

landet4

Nr. 18/1944-30/1950
Lise og Lasse

 

landet5

Nr. 31/1950-51/1952
Robinson Crusoe
tegnet af Kai Olsen til
tekst af Harald H. Lund

landet6

Nr. 6/1947-11/1954
Jeppe tegnet af Sys Gauguin